Glukose og tarmhelbred

Glukose er et simpelt sukker, der ofte bruges som sødemiddel i mad og drikke. Det optages hurtigt i fordøjelseskanalen og spiller en central rolle i energistofskiftet. For de fleste er glukose let at tåle, men virkningen på tarmhelbredet afhænger af individuel følsomhed og den samlede kost.

  • Glukose er et monosaccharid og ikke en FODMAP
  • Lavt i histamin og ikke en direkte histaminkilde
  • Indeholder ikke fibre eller præbiotisk effekt
  • Optages hurtigt i tyndtarmen, giver sjældent oppustethed
  • Kan påvirke blodsukker og tarmgener hos følsomme personer

Glukose og FODMAP

Glukose er ikke en FODMAP. Det er et monosaccharid, der effektivt optages i tyndtarmen, så det når ikke tyktarmen for at blive fermenteret af tarmbakterier. Det betyder, at glukose generelt er sikkert for personer på en FODMAP-fattig kost eller med irritabel tyktarm (IBS).

Glukose - FODMAP-profil
FODMAP’er Niveau Portionsvejledning
Monosaccharider (Fructose)
Lav
Disaccharider (Laktose)
Lav
Fructo-oligosaccharider (Fructaner)
Lav
Galacto-oligosaccharider (GOS)
Lav
Polyoler (Mannitol)
Lav
Polyoler (Sorbitol)
Lav

Histamin og glukose

Glukose indeholder ikke histamin og virker ikke som histaminfrigører eller DAO-blokker. De fleste med histaminintolerance kan indtage glukose uden problemer. I sjældne tilfælde kan nogle opleve symptomer efter store mængder, muligvis på grund af indirekte effekter på tarmfunktionen.

Glukose — Histamin-profil
Histamin & relaterede Niveau Portionsvejledning
Histaminniveau
Lav–Moderat
  • ≤ 100 g = Lav–Moderat
Andre biogene aminer
Lav
  • ≤ 100 g = Lav
Histaminfrigører
Lav
DAO-hæmmer
Lav

Glukose og fiberindhold

Ren glukose indeholder ikke kostfibre, hverken opløselige eller uopløselige. Derfor bidrager den ikke til tarmens bevægelser eller understøtter gavnlige tarmbakterier. Kost med meget simpelt sukker og lavt fiberindhold kan påvirke tarmhelbredet negativt, hvis den ikke balanceres med fiberrige fødevarer.

Glukoseoptagelse og fordøjelse

Glukose optages hurtigt i den øvre del af tyndtarmen og giver derfor sjældent oppustethed eller luft i maven. I modsætning til nogle andre sukkerarter når det ikke tyktarmen i nævneværdige mængder. For de fleste er glukose let at fordøje, men store mængder kan give hurtig stigning i blodsukker og ubehag hos følsomme personer.

Blodsukker og tarmgener

Indtagelse af store mængder glukose kan give hurtige stigninger i blodsukkeret. For nogle kan dette udløse tarmgener som kvalme eller kramper, især hvis det indtages på tom mave. At styre portionsstørrelsen og kombinere glukose med andre fødevarer kan mindske disse effekter.

Kilder og brug af glukose

Glukose findes naturligt i frugt og nogle grøntsager, men det meste glukose i kosten kommer fra forarbejdede fødevarer, sirup og sødemidler. Det bruges ofte i slik, bagværk, sportsdrikke og som tilsætningsstof. Effekten på tarmhelbredet afhænger af mængden, der indtages, og tilstedeværelsen af andre næringsstoffer i kosten.

Ofte stillede spørgsmål om glukose og tarmhelbred

Er glukose en FODMAP?

Nej, glukose er ikke en FODMAP og tolereres generelt godt af personer med IBS.

Indeholder glukose histamin?

Glukose indeholder ikke histamin og er ikke en histaminfrigører.

Giver glukose fibre eller præbiotisk fordel?

Nej, ren glukose indeholder ikke fibre og understøtter ikke tarmbakterier.

Kan glukose give oppustethed eller luft i maven?

Glukose optages hurtigt og giver sjældent oppustethed eller luft i maven.

Kan glukose give tarmubehag?

Store mængder kan give kvalme eller kramper hos følsomme personer, især hvis det indtages alene.